clairvoyant indsigt


  • forside
  • baggrund
  • jeg tilbyder
  • anbefalinger
  • praktisk
  • etik

Anbefalinger





Jeg har flere gange og i forskellige livssituationer haft stor hjælp af en clairvoyance hos Kristiane. Min oplevelse har været, at Kristiane meget hurtigt på sin stilfærdige og behagelige måde har fået kontakt til såvel kvaliteter / ressourcer samt baggrunden for aktuelle problematikker og har kunnet videregive de informationer, hun har haft adgang til, på en måde, som har været konkret og brugbar i forhold til de udfordringer, jeg har stået i. Kristianes clairvoyancer har for mig været en stor støtte, som jeg klart kan anbefale andre at prøve.

Kvinde, 64 år


Jeg har været i clairvoyance hos Kristiane 2 gange. Begge gange er jeg blevet mødt af en tryg og imødekommende atmosfære, jeg har følt, at jeg her var i kærlige og sikre "hænder". Tina Kristiane er nænsom og præcis, og alt sker i trygge og etiske rammer. Jeg har fået en præcis og dyb vejledning og pejling i, hvilke områder der er mulige og vigtige for mig at arbejde med i den kommende tid, hvilket har givet mig en overordnet ramme, som jeg kan vende tilbage til, når jeg er i tvivl om næste skridt på min vej. Også mere "lavpraktiske" områder har jeg fået hjælp til, spørgsmål om kost og fysisk træning, f.eks. Jeg vil helt sikkert vende tilbage til Tina Kristiane, når behovet opstår, og anbefaler hende på det varmeste.

Bodil, billedkunstlærer


Kristiane ramte plet i forhold til at beskrive den situation jeg befandt mig i, imponerende så præcist hun kunne beskrive min følelse af tomrum. Alt hvad der kom frem, var nærværende og vedkommende, ingen vidtløftige forudsigelser. Kristiane formåede at plante nogle billeder i hovedet på mig, som jeg stadig, her et år efter, kan genkalde mig og inspireres af. Natten efter seancen havde jeg en skelsættende drøm, som yderligere understregede budskaberne.

Jeg giver Kristiane de varmeste anbefalinger!

Ingrid


Jeg har to gange med et par års mellemrum været til en clairvoyance med Tina Kristiane Foldager. Hun er en meget rolig person, der skaber tryghed i situationen. Hun er en god formidler af den indsigt, hun får, og hun har været præcis med hensyn til de ændringer, der er sket mellem de to clairvoyancer. Hun har fanget det centrale i de udfordringer i livet, der på det pågældende tidspunkt har været aktuelle. Desuden har hun formidlet kontakt med min hjælper fra den åndelige side. Det har været spændende og interessante oplevelser for mig. Tina Kristiane Foldager er en kompetent og dygtig clairvoyant.

Mand, 69 år


Jeg har været hos Kristiane to gange og her oplevede jeg en tryg og nærværende vejleder, der satte ”spot on” på mine egne, men lidt slørede pejlemærker. Det gav mig fornyet kontakt og styrke til mine kreative sider. Mine bedste anbefalinger.

Rikke



Clairvoyant indsigt



Tina Kristiane Foldager | Højbjerg | Aarhus | 30277199 | clairvoyantindsigt@gmail.com